Anmeldelse

Anmeldelse 2018

I 2018 blev vores forestilling anmeldt af Lasse Ross, som kaldte forestillingen en bladforgyldt totaloplevelse.

Fem teltbarduner ud af fem mulige

Lasse skriver blandt andet:

Intensiteten, varmen og den gode stemning fylder ens krop og sjæl, og man letter et par centimeter fra stolen. Præcis dette og meget mere til kan Sangerindepavillonen i Viborg.

Lasse Ross, Viborg Stift Folkeblad

Små improvisationer, hurtige overgangsbemærkninger og gensidige grin med publikum er præcis det bladguld, som er med til at gøre Sangerindepavillonen til en totaloplevelse og som gør, at man er med fra start til slut.

Lasse Ross, Viborg Stift Folkeblad
Lulu, Flora og Charlotte flirter med de noble gæster – mest mændene ;0)

Som tilskuer bliver jeg suget ind i en tidslomme. Jeg glemmer alt, som min forstand og mit sind måtte tynges af og tænker, føler og mærker kun det, der foregår i det rød-og hvidstribede teltvakuum…()…Måske er det derfor, at det er en så befriende og varm oplevelse at se Sangerindepavillionen. Man fyldes af glæde, latter, sorgløshed, umiddelbarhed og ufattelig god stemning. Man begejstres, ler, peger, synger med, pifter og klapper.

Lasse Ross, Viborg Stift Folkeblad
Holdet bag forestillingen 2018 i selskab med Sangerindepavillonens hjerte Kirsten Kühnel

Vi er bare super stolte og glade, når vi kan se, at vores publikum har en dejlig aften i selskab med de dejlige danske viser.

Anmeldelsen blev trykt i Viborg Stift Folkeblad og kan læses her, hvis du har abonnement.

Køb billetter til dette års forestilling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *